Europa-Parlamentets Retsudvalg har den 13. oktober vedtaget Europa-Kommissionens omnibusforslag om at hæve tærsklerne for CSRD og CSDDD:
- CSRD & EU-taksonomi:
Virksomheder med mere end 1.000 ansatte (i stedet for 250) og en omsætning på over 450 millioner euro (i stedet 50 mio. euro). Det betyder en reduktion af omfanget af virksomheder på omkring 90 %). I Danmark vil 229 virksomheder blive omfattet af CSRD. - CSDDD : Virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en omsætning på over 1,5 milliarder euro (en reduktion af omfanget på omkring 70%)
Vedtagelsen betyder en markant forenkling i EU’s bæredygtighedsregulering, der samtidig fastholder ambitioner om et mere bæredygtigt Europa med høje standarder for klima, grøn omstilling og ansvarlighed i værdikæder.
Udover ændringer i tærskelværdier er det vedtaget, at
- Klimaomstillingsplaner bibeholdes i CSRD
- Sektorspecifikke standarder bliver til frivillige sektorspecifikke guidelines
- Værdikæden: CSRD-virksomheder kan kun efterspørge data som er omfattet af VSME-standarden
- Risikobaseret tilgang til identifikation af impact i stedet for alene Tier 1 kunder
Vedtagelsen sker på trods af flere opfordringer fra virksomheder, revisorer og fra finansielle institutioner, som har opfordret til en lavere tærskel og bedre datakvalitet. I en E3G-undersøgelse angav 50 % af de adspurgte virksomheder, at de ville foretrække et omfang på 250 eller 500 ansatte.
Den lavere tærskelværdi er også beklagelig ud fra et ESG-perspektiv, da Copenhagen Declaration (EU Sustainability Omnibus – A Call for Evidence-Based Policy-Making) viste, at virksomheders ESG-resultater en tendens til at blive forbedret under en ordning for bæredygtighedsrapportering, når de er tvunget til at rapportere.
Hvad betyder det for virksomheder
Vedtagelsen betyder at virksomheder med færre end 1.000 ansatte nu kan planlægge relativt sikkert fremad, eventuelt med frivillig rapportering efter ESRS eller rapportering ved hjælp af VSME-standarden fra EFRAG.
De planlagte EU-lempelser giver virksomheder under tærskelværdierne mere fleksibilitet til at designe deres ESG-arbejde i henhold til deres behov og fastsætte deres egne prioriteter. Dette omfatter mange veletablerede bæredygtighedsstandarder, rammer og spørgeskemaer, der allerede anvendes af virksomheder i dag, såsom VSME, GRI, SASB, CDP, EcoVadis, SAQ.5 og SBTi, som er påkrævet af interessenter som kunder, banker, investorer og forsikringsselskaber. Internationale miljøledelsesstandarder som EMAS og ISO 14001 er også blevet bredt anvendt.
Hvad er næste skridt?
Forslaget vil nu blive sendt til afstemning i hele Europa-Parlamentet i uge 43. Der forventes ingen yderligere ændringer på nuværende tidspunkt. Derefter begynder trepartsforhandlingerne (trilog) mellem Europa-Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Ifølge den nuværende tidsplan forventes disse at afsluttes den 8. december. Offentliggørelse af den endelige aftale i EU-tidende forventes i 1. kvartal 2026. Når den endelige lovtekst er vedtaget, vil EU-landene ifølge Europa-Kommissionens forslag have maksimalt 12 måneder til at implementere ændringerne i national lovgivning. Ændringerne vil således tidligst gælde for rapporter for regnskabsåret 2026.
Derudover forventes de reviderede ESRS fra EFRAG i slutningen af november. Disse skal derefter forankres juridisk i en delegeret retsakt. De træder tidligst i kraft for regnskabsåret 2026.
Pressemeddelelse fra Europa-parlamentet