FAQ om bæredygtigheds-rapportering

CSRD har til formål at sikre, at interessenter, herunder investorer, har adgang til nøjagtige og gennemsigtige oplysninger, der giver dem mulighed for at vurdere virksomhedernes indvirkning på både mennesker og miljø. For investorer vil dette især hjælpe dem med at bestemme de finansielle risici og muligheder, der stammer fra bæredygtighedsspørgsmål, der påvirker virksomheden.

Dattervirksomheder er fritaget for kravene i CSRD, hvis en overliggende modervirksomhed udarbejder en konsolideret bæredygtighedsrapport, der lever op til kravene i CSRD. Det samme gælder for PIE-virksomheder, hvis ikke de falder ind under grænserne for store virksomheder.

En dattervirksomhed med værdipapirer noteret på en EU/EØS-børs, som er en stor virksomhed (eller en stor underkoncern), kan ikke udnytte undtagelsen.

Dattervirksomheder, der er fritaget fra kravene i CSRD, skal i deres ledelsesberetning inkludere:

• Navn og hjemsted for modervirksomheden, der udarbejder den konsoliderede ledelsesberetning
• Weblinks til den konsoliderede ledelsesberetning
• En reference til datterselskabets undtagelse af kravene i CSRD i deres egen ledelsesberetning

I tilfælde, hvor der er stor forskel i risici og indvirkning mellem modervirksomhed og en eller flere dattervirksomheder, skal modervirksomheden fremlægge en fyldestgørende beskrivelse af de risici og indvirkninger, sådanne dattervirksomheder har, deriblandt om nødvendigt information om dattervirksomhedens due diligence-processer.

Som noget nyt omfatter CSRD visse dattervirksomheder og filialer på en særlig måde. EU ønsker nemlig, at virksomheder i tredjelande, som har væsentlige aktiviteter i EU, skal give bæredygtighedsoplysninger.

Virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Mens CSRD er det direktiv, der danner grundlag for rapportering, vil virksomhederne være forpligtet til at følge de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) med hensyn til de oplysninger, der skal gives.

Virksomheder omfattet af CSRD skal afgive de oplysninger, der fremgår af ESRS-standarderne.

Disse er sektoragnostiske standarder, hvilket betyder, at de gælder for alle omfattede virksomheder uanset branche. Disse standarder omfatter oplysninger på følgende områder:

Generelle oplysninger

Oplysninger om miljøet:

• Klimaændring
• Forurening
• Vand- og havressourcer
• Biodiversitet og økosystemer
• Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Oplysninger om sociale aspekter:

• Egen arbejdsstyrke
• Arbejdstagere i værdikæden
• Berørte samfund
• Forbrugere og slutbrugere

Oplysninger om ledelse:

• Forretningsadfærd

Selvom der er individuelle dokumenter for hver standard og sæt oplysninger, er det vigtigt, at de også ses som et helt program. Rapporterende virksomheder skal gøre sig bekendt med hele programmet og forstå dets indbyrdes sammenhæng, før de begynder dataindsamling.

Løs mere om ESRS-standarderne her

Hvis det konstateres, at en virksomhed ikke overholder CSRD, risikerer virksomheden  betydelige administrative sanktioner. Sanktionernes art og bødens størrelse er endnu ikke fastlagt. Virksomheden vil også risikere en kvalificeret revisionserklæring, som ville bringe selskabet i fare for aktionærsøgsmål mod det.

Væsentlighedsvurdering baseret på dobbelt væsentlighed

Den dobbelte væsentlighedsvurdering er grundlaget og udgangspunktet for rapportering i henhold til ESRS, og den definerer, hvad din organisation skal rapportere om fremadrettet.

Gap-analyse for at forstå baseline

En gap-analyse giver dig en god forståelse af, hvor godt din nuværende rapportering stemmer overens med de kommende ESRS-krav, og hvad der er nødvendigt for at lukke disse huller.

Træn og engager organisationen

For at forberede din organisation på den nye standard for bæredygtighedsrapportering og for at gøre tilpasningen så smidig som muligt er det vigtigt at uddanne og engagere interne interessenter.

Start byggeprocesser, og opsæt et system

til dataindsamling For at sikre, at du overholder rapporteringskravene og er fuldt forberedt, er det vigtigt at begynde at opbygge processer og strukturer til dataindsamling.

Juster rapporteringen, så den afspejler ESRS

Sørg for at beskrive bæredygtighedstilgangen i overensstemmelse med ESRS og opfylde alle oplysningskrav.

Rapportering om bæredygtighed skal stå i ledelsesberetningen i et særligt afsnit. Virksomheder skal derfor aflægge deres bæredygtighedsrapportering samtidigt med deres årsrapport.

Virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal indberette de oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsforhold, og hvordan disse forhold påvirker virksomhedens udvikling, resultat og position. Virksomheder skal rapportere efter EU’s bæredygtighedsstandarder (se spørgsmål længere nede om bæredygtighedsstandarderne).

Information, som virksomheden skal rapportere:

• Beskrivelse af forretningsmodel og strategi samt muligheder og modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrisici og transitionsplaner
• Mål og status på opnåelse af mål, med dertilhørende indikatorer
• Virksomhedens bæredygtighedsledelse (administrative, ledelses- og tilsynsorganer og deres ekspertise og færdigheder til at udføre deres rolle)
• Bæredygtighedspolitikker
• Incitamentsordninger knyttet til bæredygtighedsspørgsmål
• Due diligence på bæredygtighedsforhold og processen for udførelsen af den
• Væsentlige risici og håndtering af risici
• Dobbelt væsentlighed
• Oplysninger om forretningsdrift, værdikæde, herunder produkter og tjenester og forretningsforbindelser og virksomhedens forsyningskæde

Rapporteringsstandarderne, som virksomhederne skal rapportere efter, kaldes European Sustainability Reporting Standards (ESRS). ESRS’erne skal godkendes af Kommissionen senest den 30. juni 2023 som delegerede retsakter. Det er igennem ESRS, at de detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering efter CSRD fastlægges. Udkastene til ESRS bliver udarbejdet af the European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG).

Virksomheder skal udarbejde deres bæredygtighedsrapportering i elektronisk rapporteringsformat og opmærke oplysningerne efter en hertil udviklet fælleseuropæisk taksonomi. Rapporteringen indberettes i første omgang til Erhvervsstyrelsen, og senere vil de opmærkede oplysninger blive overført til den kommende europæiske database for bæredygtighedsoplysninger (ESAP).

Se "FAQ om revisorerklæring på bæredygtighedsrapportering"