Bæredygtighedsrapporteringen globalt er markant forbedret siden 2022, men der kræves stadig flere indsatser for at styrke virksomhedernes evne til at skabe langsigtet vækst. I 2024 rapporterede 12.900 virksomheder – svarende til 91% af den globale børsværdi – om bæredygtighed, mod 86% i 2022. Særligt energisektoren har den højeste andel af rapportering (94%), mens ejendomssektoren ligger lavest (78%).
OECD's globale rapport om bæredygtighed i virksomheder 2025 giver indsigt i, hvordan virksomheder implementerer de bæredygtighedsrelaterede anbefalinger i G20/OECD's principper for virksomhedsledelse. Disse anbefalinger dækker oplysningspligt, dialog mellem aktionærer og virksomheder, bestyrelsesansvar og interessentengagement.
2025-udgaven indeholder en dybdegående analyse af energisektoren, der vurderer mål for emissionsreduktion, direktørers aflønning samt kapitaludgifter og investeringer i grøn forskning og udvikling.
Her er udvalgte highlights fra rapporten:
Rapporten konkluderer, at praksis for bæredygtighedsrapportering globalt er markant forbedret siden 2022, men der kræves stadig flere indsatser for at styrke virksomhedernes evne til at skabe langsigtet vækst. I 2024 rapporterede 12.900 virksomheder – svarende til 91% af den globale børsværdi – om bæredygtighed, mod 86% i 2022. Særligt energisektoren har den højeste andel af rapportering (94%), mens ejendomssektoren ligger lavest (78%).
- Hele 88% af markedskapitalen rapporterede om direkte og indirekte drivhusgasudledninger (scope 1 og 2)
- 76% rapporterede mindst én kategori af indirekte (scope 3) udledninger
- 42% af virksomhederne fik ekstern bekræftelse af deres rapportering, dog primært med "limited assurance", og kun en mindre andel med "reasonable assurance"
- Mere end halvdelen benytter revisorer til at bekræfte rapporteringen.
Virksomheder anvender forskellige standarder for rapportering. Globalt dominerer GRI-standarden, fulgt af TCFD og SASB. ISSB’s nye IFRS S1 og S2 er på vej ind, især i Europa, hvor 1.800 virksomheder fra 2025 forventes at bruge ESRS.
Institutionelle investorer ejer markante andele – cirka 35% af både de mest forurenende og de mest innovative grønne virksomheder. Offentlige aktører har kun en betydelig ejerandel blandt de største udledere. Klimarisici vurderes som finansielt materielle for virksomheder, der dækker 65% af den globale børsværdi. De 100 virksomheder med størst GHG-udledninger inkluderer 35 fra energisektoren, hvor institutionelle investorer ejer den største andel.
Rapporten fremhæver, at både eksisterende og udvikling af nye grønne teknologier er nødvendige for en succesfuld overgang til en lavemissionsøkonomi. Japanske virksomheder står for over halvdelen af de største patenter på området, med USA og Europa også stærkt repræsenteret.
Mellem 2022 og 2024 har virksomheder i stigende grad integreret bæredygtighed på ledelsesniveau.
- To tredjedele har nu bestyrelseskomiteer med ansvar for bæredygtighed
- 70% af bestyrelserne overvåger klimarelaterede problemstillinger
- 67% kobler direktørløn til sustainability, mod 60% i 2022.
For interessent- og medarbejderinddragelse rapporterer 11% af markedskapitalen, at der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, og 60% oplyser medarbejderudskiftninger. 86% har politikker for aktionærengagement. Rapportering af meningsfuld information om menneskerettigheder halter dog efter, trods stigende lovkrav. 81% rapporterer dog at have en menneskerettighedspolitik.
Energisektoren har den højeste rapporteringsrate globalt, men er også den største udleder af drivhusgasser. Statsejede energiselskaber står for en tredjedel af udledningerne. Ledelser bør sikre, at lobbyaktiviteter stemmer overens med virksomhedernes bæredygtighedsmål, men kun 7% af energivirksomheder rapporterer offentligt deres politik på området.
Investeringer i alternative teknologier er afgørende, men net cash flow i energisektoren er i perioden 2015-2024 i høj grad kanaliseret til udbytter og aktietilbagekøb, mens investeringsaktiviteten kun er steget beskedent.
Rapporten peger på, at den første runde af dobbelte væsentlighedsvurderinger (DMA) under EU’s CSRD afslører, at næsten alle energiselskaber analyserer klimaforandringer som både en væsentlig negativ påvirkning og en finansiel risiko. Materialitetsvurderingerne viser, at virksomheder generelt anerkender større negative påvirkninger end finansielle risici, hvilket antyder, at økonomiske incitamenter til faktisk at forbedre bæredygtighedsindsatsen kan mangle.
Anbefalinger
-
National og international harmonisering af rapporteringsstandarder vil lette sammenlignelighed og reducere omkostninger
-
Regulering bør fremme højere grader af assurance, især for rapportering af scope 1 og 2 emissioner, og sikre uafhængighed mellem finansiel- og sustainability assurance.
-
Offentlige og private aktører bør begge styrke indsatsen for at realisere klimapolitiske og grønne investeringsmål.
Rapporten konkluderer at trods betydelige fremskridt de seneste år, er der fortsat behov for øget transparens, bedre standardisering, og stærkere incitamenter for reelle klima og samfundsmæssige forbedringer gennem selskabers governance og rapportering.
Her er link til OECD (2025), Global Corporate Sustainability Report 2025, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/bc25ce1e-en