Mandat om forenkling af CSRD

Repræsentanter fra EUs medlemsstater er blevet enige om Rådets forhandlingsmandat vedrørende forenkling af kravene til bæredygtighedsrapportering og due diligence for at styrke EU's konkurrenceevne.

Rådet (EU) blev 23. juni enige om Rådets forhandlingsmandat til de kommende trilogforhandlinger om omnibusforslaget om forenkling af taksonomiforordningen, bæredygtighedsrapportering (CSRD) og due diligence (CSDDD).

Forslaget har til formål at forenkle reglerne for at reducere de erhvervsøkonomiske byrder forbundet med dem.

Om CSRD 
Kommissionen har foreslået, at kun store virksomheder med over 1000 ansatte, skal være omfattet af CSRD. I sit mandat tilføjede Rådet en tærskel for nettoomsætning på over 450 millioner euro for yderligere at reducere rapporteringsbyrden. Virksomheder, der bør omfattes af taksonomiforordningen og CSRD, er ifølge rådet derfor virksomheder med over 1000 ansatte og 450 millioner EUR.

Om CSDDD 
Selvom Kommissionens forslag ikke dækkede anvendelsesområdet for CSDDD, hæver Rådet tærsklerne til 5000 ansatte og en nettoomsætning på 1,5 mia. euro. Ifølge Rådet har de største virksomheder størst indflydelse på deres værdikæde og er bedst rustet til at håndtere omkostninger og byrder forbundet med due diligence-processer.

Link til Rådets pressemeddelelse

Omnibus status

Erhvervsstyrelsen har opdateret sin status på Omnibus-forslag om forenkling af bæredygtighedsregulering.

Kommissionen og Rådet har nu afsluttet deres interne drøftelser om forslaget, og Rådet vedtog den 23. juni sit forhandlingsmandat, som danner grundlag for de videre forhandlinger. Det betyder, at formandskabet nu kan påbegynde forhandlinger med Europa-Parlamentet – så snart Parlamentet har vedtaget sin egen holdning til forslaget. En afstemning om Parlamentets position i plenarforsamlingen forventes i oktober. De efterfølgende trilogforhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet forventes at finde sted under det danske EU-formandskab.

Link til Erhvervsstyrelsens opdatering på Omnibus

Share

ESG Memo - Håndbog om ESG og bæredygtighed

ESG Memo er et Minileksikon over de mest anvendte udtryk og begreber inden for ESG og bæredygtighed. Bogen indledes med en oversigt over engelske forkortelser og betegnelser oversat til dansk. Dernæst gennemgås de enkelte udtryk og begreber på dansk med henvisninger til regler, fx CSRD, ESRS-standarder, VSME-standarden for små og mellemstore virksomheder mv. ESG Memo er et praktisk anvendeligt værktøj, der kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med ESG og bæredygtighed.

Nyhedsbrev om ESG og bæredygtighed

Indtast din mailadresse nedenfor og klik på Tilmeld

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.