Europa-Kommissionen har 2. juli 2025 foreslået et nyt klimamål for 2040, der sigter mod en reduktion på 90 % af drivhusgasemissionerne i forhold til 1990-niveauet. Målet skal være retningsgivende for EU's vej mod klimaneutralitet senest i 2050 og er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og Parisaftalen.
Forslaget vil ændre EU's klimalov, der oprindeligt blev vedtaget i 2021, og som fastsætter EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 i lovgivningen. Ud over 2050-målet fastsatte loven fra 2021 også et bindende EU-klimamål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030, sammenlignet med 1990.
Er målet ambitiøst nok?
Mens reduktionsmålet på 90 pct. ses som et positivt skridt, udtrykker nogle organisationer og lande bekymring for, at det måske ikke er ambitiøst nok, og at brugen af klimakreditter kan svække den samlede effekt af målet. Se fx Rådet for Grøn Omstilling ”EU’s klimamål for 2040 er politisk vigtigt – men klimamæssigt utilstrækkeligt”. De går ind for et højere mål, såsom 95 %, og understreger vigtigheden af direkte emissionsreduktioner gennem national handling i stedet for at stole på klimakreditter.
Klimamål indeholder klimakompensationer fra 2036
Forslaget indeholder også klimakreditter/klimakompensationer (Offsets), for at hjælpe medlemsstaterne med at nå målet. EU har til hensigt at opfylde 3 % af 2040-målet med klimakreditter. Dette skridt kommer på trods af kritik fra EU's eget videnskabelige rådgivende udvalg om klimaændringer, som "ikke anbefaler at bruge internationale kulstofkreditter til at erstatte indenlandske emissionsreduktioner, når 2040-målet nås." Se Andreas Rasche og artikel fra Politico "Next EU climate target to allow carbon offsets from 2036, draft shows".
Potentialet for smuthuller og klimakreditters indvirkning på de faktiske emissionsreduktioner diskuteres imidlertid, og nogle hævder, at de kan forsinke den nødvendige omstilling til en lavemissionsøkonomi.
Det danske EU-formandskab forventes at spille en afgørende rolle i at navigere i disse drøftelser og finde et kompromis, der balancerer ambitioner med de praktiske aspekter af implementeringen.