Carlsberg vinder Årsrapportprisen 2025, som uddeles af Dansk Industri og FSR – danske revisorer, for en årsrapport der forener teknisk kvalitet, klar struktur og tydelig strategisk retning. Dommerkomitéen fremhæver, at finansielle resultater, ledelsesberetning og bæredygtighed er vævet tæt sammen – og at rapporten dermed sætter en standard, som andre virksomheder kan lade sig inspirere af.
Dommerkomitéen fremhæver bla. Carlsbergs bæredygtighedsrapportering for en tydelig integration mellem dobbelte væsentlighedsanalyser, risici og muligheder og virksomhedens strategi, Accelerate SAIL, som med klare mål og præsentationer giver en god sammenhæng i rapporten.
Desuden blev FLSmidth hædret for en bæredygtighedsrapport, der udmærker sig med klar struktur og tydelig sammenhæng mellem ledelsesberetning, bæredygtighed og de finansielle oplysninger – understøttes af illustrative greb og gode forklaringer af væsentlige emner, herunder dobbelte væsentlighedsanalyser og risikostyring.
MT Højgaard Holding modtog diplom for en bemærkelsesværdig bæredygtighedsrapport blandt Small og Mid-Cap-selskaber. Rapporten viser et højt niveau i forhold til CSRD/ESRS med tydelig struktur, stærke ESG-nøgletal og grundige beskrivelser af usikkerhed og metodiske valg.
Fakta om Årsrapportprisen: Årsrapportprisen uddeles hvert år af Dansk Industri og FSR – danske revisorer til den virksomhed, der har aflagt årets mest helstøbte og informative årsrapport. Dommerkomitéen består af eksperter fra erhvervslivet, revisionsbranchen, investormiljøet og forskningsverdenen. De sikrer en bred faglig vurdering af både de finansielle og de bæredygtighedsmæssige aspekter af rapporteringen.
Her kan kan finde årsrapporterne: Bæredygtighedsrapporter efter CSRD
Eksemplerne fra prisvinderne er indarbejdet i artiklen på ESG Memo: De bedste Bæredygtighedsrapporter efter CSRD - Lær af de bedste!
