ESRS Introduktion

Introduktion til ESRS-standarderne

Alle virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal fremover rapportere efter en række fælles europæiske standarder. De kaldes European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Få overblik over standarderne, som virksomheder skal rapportere efter.

Hvad er ESRS?

ESRS står for European Sustainability Reporting Standards og består af en række fælles europæiske standarder, som alle virksomheder, der er omfattet af kravene i Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), skal rapportere efter.

Standarderne fastlægger, hvilke oplysninger virksomheder skal offentliggøre i deres bæredygtighedsrapportering.

Hvad skal virksomheder rapportere om?

Standarderne stiller krav til, hvad virksomheder skal oplyse i deres bæredygtighedsrapport, fx beskrivelse af strategi, politikker, mål, målopnåelse og værdikæder. Derudover definerer standarderne også væsentlighed og krav til opbygning af rapporten, som alle omfattede virksomheder skal følge.

Virksomheder skal opgøre og rapportere både om egne aktiviteter og om aktiviteter i værdikæden inden for en række emnespecifikke standarder, der fordeles på tre områder inden for bæredygtighed. Områderne kaldes ESG og står for:

  • E: miljø og klima
  • S: sociale forhold
  • G: virksomhedsadfærd.

Få overblik over de 12 standarder i ESRS

ESRS omfatter i alt 12 standarder. De to første standarder er tværgående, og alle virksomheder omfattet af CSRD skal følge disse standarder. Rapporteringen af de resterende 10 emnespecifikke standarder afhænger af, hvad virksomheden har vurderet som væsentligt.

ESRS Standarderne

Tilmeld dig vore nyhedsbrev!

Hold dig opdateret om ESG og bæredygtighed!