EFRAG og IFRS Foundation offentliggør vejledning om interoperabilitet

Den 2. maj 2024 offentliggjorde EFRAG og ISSB en fælles oversigt, der redegør for sammenhængen mellem de to sæt af standarder.

For EFRAG har det været vigtigt at dokumentere, at en rapportering efter ESRS'erne også samtidig kan være en rapportering i overensstemmelse med ISSB / IFRS S1+S2, og at der således er den internationale sammenhæng som var et af formålene.

Vejledningen indeholder en separat sektion med en beskrivelse af hvordan man kommer fra en ESRS-rapportering til en rapportering efter IFRS S2 (klimarapporteringen).

Der er i følge EFRAG tale om meget få punkter, der skal overvejes, for at komme fra ESRS til IFRS. Disse punkter er udførligt beskrevet i vejledningen.

Vejledningen er resultatet af en langvarig indsats for at sikre sammenhæng mellem ESRS'erne og de internationale standarder, IFRS S1 og S2.

Vejledningen indeholder:

  • beskrivelse af tilpasningen af generelle krav, herunder om nøglebegreber som væsentlighed, præsentation og oplysninger om andre bæredygtighedsemner end klima; og
  • oplysninger om tilpasningen af klimaoplysninger, og hvad en virksomhed, der starter med et af sæt standarder, skal vide for at muliggøre overholdelse af begge sæt standarder.

Læs vejledningen her

Share

ESG Memo - Håndbog om ESG og bæredygtighed

ESG Memo er et Minileksikon over de mest anvendte udtryk og begreber inden for ESG og bæredygtighed. Bogen indledes med en oversigt over engelske forkortelser og betegnelser oversat til dansk. Dernæst gennemgås de enkelte udtryk og begreber på dansk med henvisninger til regler, fx CSRD, ESRS-standarder, VSME-standarden for små og mellemstore virksomheder mv. ESG Memo er et praktisk anvendeligt værktøj, der kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med ESG og bæredygtighed.

Nyhedsbrev om ESG og bæredygtighed

Indtast din mailadresse nedenfor og klik på Tilmeld

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.