Product Description
Køb af abonnement på ESG Memo giver dig adgang til indholdet i 12 måneder.
ESG Memo er et minileksikon over de mest anvendte begreber inden for ESG og bæredygtighed. ESG-Memo er på dansk og indeholder derfor en oversættelse af alle begreber og forkortelser inden for ESG og bæredygtighed.
Onlinebogens primære fokus er ESG-rapportering, som handler om, hvordan virksomheder arbejder med miljø, sociale forhold og god ledelse.
De største danske virksomheder skal følge reglerne i bæredygtighedsdirektivet (CSRD). Direktivet og de tilhørende ESRS-standarder gennemgås i denne bog. Desuden gennemgås standarden for de små og og mellemstore virksomheder (VSME), som er et frivilligt tilbud til virksomheder, der gerne vil bidrage til den grønne omstilling.
Bogen gennemgår også fordele ved komme i gang med med ESG og bæredygtighed og hvordan du kommer i gang med ESG.
Målgruppen for ESG Memo
ESG Memo er et praktisk anvendeligt værktøj, der ikke kun henvender sig til rådgivere, ESG-konsulenter, advokater og revisorer. Bogen kan også anvendes i virksomheder og af privatpersoner og studerende, der hurtigt vil have et overblik over reglerne. Kort sagt kan alle, der beskæftiger sig med ESG og bæredygtighed, have glæde af ESG Memo.
Udgives som bogudgave (pdf) og som abonnement (løbende opdatering).
ESG og bæredygtighed er et område der udvikler sig med rasende fart og som er spækket med fagudtryk og forkortelser. Derfor kan du kun finde ESG Memo digitalt, så den hurtigt kan opdateres. En papirbog ville være forældet, så snart den var trykt!
Onlineudgavens indhold opdateres løbende på www.esg-danmark.dk. Abonnementet gælder for 12 måneder. Fordelen ved den digitale løsning er at den altid er opdateret og at der er indsat henvisninger/links, så du kan klikke og læse videre om emnet.
Bogens opbygning
Bogen indledes med en oversigt over engelske forkortelser og betegnelser oversat til dansk. Mange af de engelske udtryk anvendes også på dansk, hvor det giver bedst mening, fx ESG.
De danske betegnelser er så vidt muligt hentet fra ”autoritative” kilder som fx EU, EFRAG, Erhvervsstyrelsen, FN og FSR – Danske revisorer, men også Harvard Business School og revisionsfirmaer som Deloitte, EY, KPMG og PwC. Der vil være links til kilden, så du selv kan læse videre der.
Hoveddelen er et ESG-minileksikon med gennemgang af de vigtigste begreber og emner indenfor bæredygtighed.
I bilagsdelen går bogen dybere ned i udvalgte emner, som er centrale for forståelsen af CSRD og ESRS-standarderne. Fx oversigt over bæredygtighedsemner og beslutningstræ over hvilke emner, der bør tages med i en ESG-/bæredygtighedsrapport.
Har du forslag til forbedringer og emner, der skal med i ESG Memo, så skriv meget gerne til mig på flemming@esg-danmark.dk.
Flemming L. Bach
ESG Danmark
