Tryg leverer markante CO₂-reduktioner og SBTi-validerede klimamål i 2025.
I 2025 reducerede Tryg CO₂e-udledningen med 9 % pr. gennemsnitlig skade og er dermed godt på vej mod målet om en reduktion på 6 % pr. skade inden 2027. Reduktionen sker som led i Trygs strategiske fokus på at mindske klimaaftrykket fra skadebehandling gennem reparationer og genbrug af materialer – et af de mest CO₂e-intensive områder i værdikæden.
Trygs klimamål blev i 2025 valideret af Science Based Targets initiative (SBTi) og er dermed på linje med Paris-aftalens 1,5°C-mål. Indsatsen omfatter både egne aktiviteter og – i særlig grad – værdikæden via leverandører og investeringer.
Samtidig fastholder Tryg et stærkt fokus på diversitet, ligestilling og inklusion (DEI) og blev for fjerde år i træk synlig under Pride i Skandinavien. Tryg blev desuden anerkendt som en af de førende aktører i forsikringssektoren inden for bæredygtighed i Danmark, Norge og Sverige, baseret på vurderinger af bl.a. skadebehandling, indkøb, investeringer og partnerskaber.
Link til årsrapport fra Tryg (bæredygtighedsrapport på side 49)
