Folketingssalen

Status på Omnibus og reglerne om bæredygtighedsrapportering

Færre virksomheder skal rapportere om bæredygtighed allerede fra regnskabsår 2025.

Den 24. februar 2026 vedtog EU den endelige Omnibus 1-pakke, som skal forenkle kravene til bæredygtighedsrapportering (CSRD) og virksomheders due diligence-forpligtelser (CSDDD). Vedtagelsen betyder, at færre virksomheder fremover vil være omfattet af reglerne. I den forbindelse har Erhvervsministeren den 25. februar 2026 udstedt en bekendtgørelse, som fritager virksomheder, der fremover vil falde uden for CSRD’s anvendelsesområde, allerede fra regnskabsår 2025 og 2026 (læs mere her)

Hvad ændrer sig med EU’s Omnibus 1-pakke?

- CSRD: Gælder fra 2027 kun for virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning på over 450 mio. EUR.
- CSDDD: Gælder kun for virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en omsætning på over 1,5 mia. EUR. Virksomhedernes pligt til at efterleve CSDDD bliver først gældende fra juli 2029.

Hvad er status på inplementeringen?

Danmark har 12 måneder til at gennemføre ændringerne vedrørende CSRD og frem til 26. juli 2028 til at implementere CSDDD-ændringerne. Erhvervsstyrelsen forventes at fremsætte et lovforslag for den danske implementering af CSRD i Folketinget i efteråret 2026. Med lovforslaget vil det kun være virksomheder med mere end 1.000 ansatte og mere end ca. 3.530 mio. kr. i årlig nettoomsætning, som bliver omfattet af kravene fra regnskabsår 2027.

Forslaget til forenklede ESRS-standarder  forventes endeligt vedtaget midt i 2026.

Kilde: "Seneste nyt om Omnibus I-pakken" fra PwC.

 

 

Share

ESG Memo - Håndbog om ESG og bæredygtighed

ESG Memo er et Minileksikon over de mest anvendte udtryk og begreber inden for ESG og bæredygtighed. Bogen indledes med en oversigt over engelske forkortelser og betegnelser oversat til dansk. Dernæst gennemgås de enkelte udtryk og begreber på dansk med henvisninger til regler, fx CSRD, ESRS-standarder, VSME-standarden for små og mellemstore virksomheder mv. ESG Memo er et praktisk anvendeligt værktøj, der kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med ESG og bæredygtighed.

Nyhedsbrev om ESG og bæredygtighed

Indtast din mailadresse nedenfor og klik på Tilmeld

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.