SMV-virksomheder
ESG for små og mellemstore virksomheder
Bæredygtighedsrapportering for SMV’er – VSME-standarden
Det er kun de største virksomheder der er direkte omfattet af CSRD-lovgivningen, men de mindre virksomheder (SMV-virksomheder) vil indirekte blive omfattet af reglerne, fordi de største virksomheder har pligt til at indhente ESG-data fra deres leverandører og kunder for at efterleve de nye regler.
I de kommende år vil de store virksomheder i stigende omfang kræve ESG-data fra hele deres værdikæde, og hvis de ikke kan få dem, risikerer virksomheder at blive droppet som leverandør.
Derfor er SMV-virksomheder "tvunget" til at at forberede sig på, ar der vil komme henvendelser fra kunder om levering om ESG-data. Det kan ske i form af spørgeskema, interviews eller ESG-rapport.
For at hjælpe SMV-virksomheder til at forberede sig på rapportering af ESG-data har EU udarbejdet en standard (VSMV) for, hvad der som minimum bør rapporteres på. VSMV er forkortelse for Voluntary Reporting Standard for SMEs.
Standarden er frivillige, men som nævnt kan en SMV-virksomhed risikere at miste salg til kunder, der efterspørger ESG-data, hvis de ikke kan få de ESG-data, der efterspørges. VSMV-standarden forventes udgivet i slutningen af 2024.
Her finder du omtale af VSME-standarden.
Vigtigt at komme i gang med ESG
Derfor er det vigtigt, at SMV’er kommer i gang og forstå, hvad CSRD handler om. Ud over at det vil skabe værdi for hele samfundet, er det samtidig også en fremtidssikring af virksomheden. Vi begynder allerede nu at se, at der kommer flere og flere oplysningskrav i de kontrakter, som de større virksomheder indgår med deres leverandører, der er SMV-virksomheder.
Det bliver et helt afgørende konkurrencemæssigt parameter – license-to-operate – at virksomhederne kommer i gang med bæredygtighed/ESG. ESG har i nogle år været nice-to-have, men nu er det need-to-have!