”Omnibus” forenkler bæredygtigheds-rapporteringen

Europa-Kommissionen har den 26/2 foreslået væsentlige opdateringer af centrale bæredygtighedsforordninger, herunder direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), direktivet om due diligence for virksomheders bæredygtighed (CSDDD) og EU-taksonomien.

Europa-Kommissionens omnibuspakke forenkler EU's bæredygtighedsrapportering ved at reducere omfanget af CSRD, udskyde frister og tilbyde frivillig Taksonomi-rapportering for nogle virksomheder.

Hovedpunkterne i Omnibuspakken er:

Opdateringer af CSRD

  • Direktivet vil nu kun gælde for virksomheder med mere end 1.000 ansatte og enten 50 mio. euro i omsætning eller 25 millioner euro i samlede aktiver.
  • Gennemførelsesfristen for virksomheder i bølge 2 og 3 vil blive udskudt med to år, sektorspecifikke rapporteringsstandarder vil blive skrottet, og revisorerklæringen forbliver med ”begrænset sikkerhed”.

Kommissionen vil indføre den frivillig ESG-rapporteringsstandard (VSME) for virksomheder med færre end 1 000 ansatte, der begrænser dataanmodninger fra større virksomheder, der er omfattet af CSRD.

Revision af CSDDD

  • Kravene til due diligence i forsyningskæden vil kun fokusere på direkte leverandører snarere end hele værdikæden.

Derudover vil store virksomheder (500+ ansatte) kun skulle gennemføre konsekvensanalyser af forsyningskæden hvert femte år i stedet for årligt.

Ændringer i EU's Taksonomi

  • Frivilligt for visse virksomheder inden for det nye CSRD-scope med 1.000+ medarbejdere og omsætning på op til 450 mio. euro..

Rapporteringsskabelonerne (Reporting templates) vil også blive forenklet, så antallet af datapunkter reduceres med 70 %.

Link til pressemeddelelse fra Kommissionen

Share

ESG Memo - Håndbog om ESG og bæredygtighed

ESG Memo er et Minileksikon over de mest anvendte udtryk og begreber inden for ESG og bæredygtighed. Bogen indledes med en oversigt over engelske forkortelser og betegnelser oversat til dansk. Dernæst gennemgås de enkelte udtryk og begreber på dansk med henvisninger til regler, fx CSRD, ESRS-standarder, VSME-standarden for små og mellemstore virksomheder mv. ESG Memo er et praktisk anvendeligt værktøj, der kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med ESG og bæredygtighed.

Nyhedsbrev om ESG og bæredygtighed

Indtast din mailadresse nedenfor og klik på Tilmeld

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.