Omnibus 1 indfører loft over ESG-data fra værdikæden. Få overblik over konsekvenserne for virksomheder, leverandører og investorer.
Omnibus 1-revisionerne af CSRD og CSDDD sætter nu klare grænser for, hvilke bæredygtighedsoplysninger virksomheder må indhente fra deres værdikæde.
En ny juridisk briefing fra Frank Bold gennemgår de såkaldte værdikædelofter og de nye restriktioner på informationsanmodninger. Formålet er at beskytte leverandører mod uforholdsmæssige krav – men ændringerne får samtidig væsentlig betydning for, hvordan virksomheder arbejder med ESG-data, due diligence og rapportering.
Briefingen peger også på en række fortsatte juridiske usikkerheder, herunder brugen af den foreslåede frivillige standard, afgrænsning af due diligence samt håndtering af klimadata og risici.
For virksomheder betyder det behov for at gentænke processer for dataindsamling og samarbejde i værdikæden, så compliance sikres uden at svække datagrundlaget.
Relevant for:
- CSRD- og CSDDD-omfattede virksomheder
- Leverandører og øvrige værdikædepartnere
- Investorer med fokus på ESG-data og transparens
Link til Frank Bold “Briefing: What Businesses and Investors Need to Know About the Omnibus 1 Value Chain Cap on Information Requests”
