Langt de fleste virksomheder enten fastholder eller øger deres klimaforpligtelser, og virksomheder har vist sig at være mere end dobbelt så tilbøjelige til at øge deres reduktionsmål end det modsatte. Undersøgelsen er baseret på data fra oplysningsplatformen CDP og omfatter mere end 4.000 virksomheder.
Når man ser fjernsyn eller læser nyheder på andre medier, kan man få det indtryk, at ESG og klimaindsatsen er gået i stå.
Men virkeligheden er en anden! Den årlige undersøgelse fra PwC viser, at der fortsat er et stærkt engagement i bæredygtighed fordi den er en kilde til øget forretningsværdi. Virksomheder taler måske mindre om deres klimaløfter, men de fleste er fokuseret på at imødekomme stigende energibehov, beskytte værdi ved risiko, reagere på skift i kundeforventninger og designe deres aktiviteter for at sikre langsigtet vækst og robusthed.
PwC fremhæver:
- Antallet af virksomheder, der indgår klimaforpligtelser, fortsætter med at vokse. Mere end 4.000 rapporterede gennem CDP i 2024, en stigning på ni gange i løbet af de sidste fem år.
- 37% af virksomhederne øger deres ambitioner, mens 16% bliver mindre ambitiøse.
- Flere små virksomheder påtager sig forpligtelser, efterhånden som indsatsen for leverandørengagement øges.
- 83% af virksomhederne rapporterer om Forsknings- og Udviklingsinvesteringer i produkter og tjenester med lavt kulstof-indhold. Og det betaler sig: Produkter med bæredygtighedsegenskaber kan opnå en omsætningsstigning på 6 % til 25 %+ i forhold til produkter uden bæredygtighedsegenskaber.
- Forpligtelserne er holdbare også ved udskiftning i ledelsen: Virksomheder står ved deres forpligtelser, selvom de skifter direktør.
Kilder:
- 2025 State of Decarbonization PwC
- Artikel i CSR: Overraskelse: Mange virksomheders klimaindsats går godt