Folketingssalen

Ny bekendtgørelse: Færre virksomheder skal rapportere om bæredygtighed – allerede fra regnskabsår 2025

Erhvervsministeren har i dag udstedt en bekendtgørelse, som undtager visse virksomheder fra bæredygtighedsrapportering under CSRD, som efter kommende EU-regulering ikke længere vil være omfattet.

Med vedtagelsen af Omnibus I, vil nogle virksomheder, som i dag rapporterer efter CSRD, fra 2027 ikke længere være omfattet af kravene.

Derfor har Erhvervsministeren i dag udstedt en bekendtgørelse, som fritager de virksomheder, som fremover vil falde uden for CSRD’s anvendelsesområde, for bæredygtighedsrapportering allerede fra regnskabsår 2025 og 2026. Bekendtgørelsen er første skridt i processen med at gennemføre ændringerne som følge af den første omnibuspakke.

Erhvervsstyrelsen er samtidig i gang med at udarbejde et lovforslag, der forventes fremsat i Folketinget i efteråret 2026. Med lovforslaget vil det kun være virksomheder, som har mere end 1000 ansatte og mere end ca. 3.530 mio. kr. i årlig nettoomsætning, som bliver omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering, fra regnskabsår 2027.

For såkaldte bølge 1-virksomheder med en nettoomsætning på op til 3.530 mio. kr. eller højst 1.000 fuldtidsansatte udskydes kravet om bæredygtighedsrapportering samt rapportering om immaterielle nøgleressourcer til regnskabsåret 2027. I overgangsperioden skal virksomhederne fortsat udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.

Bekendtgørelsen giver desuden mulighed for, at omfattede virksomheder kan afregistrere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering uden særskilt generalforsamlingsbeslutning.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 2026.

Link til Bekendtgørelse om udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed og afregistrering af revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering

Share

ESG Memo - Håndbog om ESG og bæredygtighed

ESG Memo er et Minileksikon over de mest anvendte udtryk og begreber inden for ESG og bæredygtighed. Bogen indledes med en oversigt over engelske forkortelser og betegnelser oversat til dansk. Dernæst gennemgås de enkelte udtryk og begreber på dansk med henvisninger til regler, fx CSRD, ESRS-standarder, VSME-standarden for små og mellemstore virksomheder mv. ESG Memo er et praktisk anvendeligt værktøj, der kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med ESG og bæredygtighed.

Nyhedsbrev om ESG og bæredygtighed

Indtast din mailadresse nedenfor og klik på Tilmeld

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.