EU’s Platform on Sustainable Finance anbefaler en strammere kobling mellem ESRS, EU-taksonomien og øvrig regulering, så virksomheder kan nøjes med én samlet, digital rapportering til både banker, investorer og myndigheder – med lavere rapporterings- og revisionsomkostninger som direkte gevinst. Det skal samtidig gøre det lettere at dokumentere grønne CapEx-planer og tiltrække kapital til troværdige bæredygtige investeringer.
Platformens svar til Kommissionen fremhæver, at bedre integration mellem ESRS, EU-taksonomien, SFDR, benchmarks, grønne obligationer og ISSB kan reducere dobbeltarbejde betydeligt, fordi de samme datapunkter kan genbruges på tværs af regelsæt og kun skal verificeres én gang.
En tydelig kobling mellem transition plans, CapEx-/OpEx-planer og taksonomi-alignment skal gøre det nemmere for investorer og banker at vurdere, om en virksomheds investeringer er på en 1,5 °C-bane – og dermed belønne solide grønne investeringsplaner med kapital og bedre finansieringsvilkår.
Platformen anbefaler desuden standardiserede skabeloner, digital rapportering og en central platform især for SMV’er uden for CSRD, så de med relativt få, maskinlæsbare ESG-nøgletal kan blive investerbare og kreditegnede på lige fod med større virksomheder.
Link til svaret fra EU platformen
