ESRS E2

FORURENING

Indholdsfortegnelse

Målsætning   

Interaktion med andre ESRS                    

Oplysningskrav                  

• ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

• Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder
• Oplysningskrav E2-1 — Politikker vedrørende forurening
• Oplysningskrav E2-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening

Parametre og mål

• Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening
• Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord
• Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer
• Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle konsekvenser af forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder

Tillæg A: Anvendelseskrav 

• ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

• Oplysningskrav E2-1 — Politikker vedrørende forurening
• Oplysningskrav E2-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening

Parametre og mål

• Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening
• Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord
• Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer
• Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle konsekvenser af forureningsrelaterede risici og muligheder

Målsætning

1. Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå:
   1. hvordan virksomheden har indvirkning på forurening af luft, vand og jord med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger
   2. eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller afbøde faktiske eller potentielle negative virkninger og håndtere risici og muligheder
   3. virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til omstillingen til en bæredygtig økonomi og behovet for at forebygge, kontrollere og eliminere forurening. Formålet er at skabe et giftfrit miljø med nul forurening, også til støtte for EU’s handlingsplan “Mod en nulforurening for luft, vand og jord”
   4. arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens forureningsrelaterede virkninger og afhængighedsforhold samt forebyggelse, kontrol, eliminering eller reduktion af forurening, herunder hvor dette skyldes anvendelsen af regler, og hvordan virksomheden styrer dette og
   5. de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens forureningsrelaterede virkninger og afhængighed.
2. Denne standard indeholder oplysningskrav vedrørende følgende bæredygtighedsspørgsmål: forurening af luft, vand, jord, problematiske stoffer, herunder særligt problematiske stoffer.
3. “Luftforurening” henviser til virksomhedens emissioner til luften (både indendørs og udendørs) samt forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.
4. “Vandforurening” henviser til virksomhedens emissioner til vand samt forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.
5. “Jordforurening” henviser til virksomhedens emissioner til jorden og forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.
6. Med hensyn til “problematiske stoffer” omfatter denne standard virksomhedens produktion, anvendelse og/eller distribution og markedsføring af problematiske stoffer, herunder særligt problematiske stoffer. Oplysningskravene vedrørende problematiske stoffer har til formål at give brugerne en forståelse af de faktiske eller potentielle virkninger af sådanne stoffer, idet der også tages hensyn til eventuelle begrænsninger for deres anvendelse og/eller distribution og markedsføring.

Interaktion med andre ESRS

7. Emnet forurening er tæt forbundet med andre miljømæssige underemner såsom klimaændringer, vand- og havressourcer, biodiversitet og cirkulær økonomi. For at give et samlet overblik over, hvad der kan være væsentligt for forurening, er de relevante krav til offentliggørelse således omfattet af andre miljøstandarder som følger:
   1. ESRS E1 Klimaændringer, som omhandler følgende syv drivhusgasser, der er forbundet med luftforurening: kuldioxid (CO₂), methan (CH₄), nitrogenoxid (N₂O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorocarboner (PFC’er), svovlhexafluorid (SF₆) og nitrogentrifluorid (NF₃).
   2. ESRS E3 Vand- og havressourcer, der omhandler vandforbrug, navnlig i områder med vandrisiko, samt genanvendelse og lagring af vand. Dette omfatter også ansvarlig forvaltning af havressourcer, herunder arten og mængden af havressourcerelaterede råvarer (f.eks. grus, dybhavsmineraler, fisk og skaldyr), der anvendes af virksomheden. Denne standard dækker de negative virkninger i form af forurening af vand- og havressourcer, herunder mikroplast, som forårsages af sådanne aktiviteter.
   3. ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer, der omhandler økosystemer og arter. Forurening som en direkte årsag til tab af biodiversitet behandles i denne standard.
   4. ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, som navnlig omhandler omstillingen væk fra udvinding af ikkevedvarende ressourcer og gennemførelsen af praksisser, der forhindrer affaldsproduktion, herunder forurening genereret af affald.
8. Virksomhedens forureningsrelaterede virkninger kan påvirke mennesker og samfund. Væsentlige negative virkninger på de berørte samfund som følge af forureningsrelaterede virkninger, der kan tilskrives virksomheden, er omfattet af ESRS S3 Berørte samfund.
9. Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

10. Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2, kapitel 4 Håndtering af virkninger, risici og muligheder.

 

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder



11. Virksomheden skal beskrive processen til identifikation af væsentlige virkninger, risici og muligheder og fremlægge oplysninger om: 
    1. om virksomheden har screenet sine steder og forretningsaktiviteter med henblik på at identificere sine faktiske og potentielle forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder i sine egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde, og i givet fald de metoder, antagelser og værktøjer, der er anvendt i screeningen
    2. hvorvidt og hvordan virksomheden har gennemført høringer, navnlig med de berørte samfund.

Oplysningskrav E2-1 — Politikker vedrørende forurening



1. Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
2. Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af materialeforureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder.
3. Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 12, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at forvalte sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med forurening i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.
4. Virksomheden skal med hensyn til sine egne aktiviteter og sin opstrøms og nedstrøms værdikæde angive, om og hvordan dens politikker adresserer følgende områder, hvor det er væsentligt:
   1. afbødning af negative virkninger i forbindelse med luft-, vand- og jordforurening, herunder forebyggelse og bekæmpelse
   2. erstatning og minimering af anvendelsen af problematiske stoffer og udfasning af særligt problematiske stoffer, navnlig til ikkevæsentlig samfundsmæssig anvendelse og i forbrugerprodukter og
   1. undgåelse af hændelser og nødsituationer, og hvis og når de indtræffer, kontrollere og begrænse deres virkning på mennesker og miljø.

Oplysningskrav E2-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening



1. Virksomheden skal offentliggøre sine forureningsrelaterede foranstaltninger og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.
2. Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste foranstaltninger, der er truffet og planlagt for at nå de forureningsrelaterede politikmålsætninger og mål.
3. Beskrivelsen af de forureningsrelaterede handlingsplaner og ressourcer skal indeholde de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.
4. Ud over ESRS 2 MDR-A kan virksomheden angive, hvilket lag i følgende afbødningshierarki der kan tildeles en foranstaltning og ressourcer:
   1. undgå forurening, herunder udfasning af materialer eller forbindelser, der har en negativ virkning (forebyggelse af forurening ved kilden)
   2. mindske forurening, herunder: enhver udfasning af materialer eller forbindelser opfylde håndhævelseskrav såsom krav om bedste tilgængelige teknik (BAT) eller opfylde kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade for forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til EU-klassificeringsforordningen og dens delegerede retsakter (minimering af forurening) og
   1. genoprette, regenerere og omdanne økosystemer, hvor forurening har fundet sted (kontrol af virkningerne af både regelmæssige aktiviteter og hændelser).

Parametre og mål

Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening



• Virksomheden skal offentliggøre de forureningsrelaterede mål, den har fastsat.
• Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har fastsat for at støtte sine forureningsrelaterede politikker og håndtere dens væsentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder.
• Beskrivelsen af målene skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål.
• Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 20, skal angive, om og hvordan dens mål vedrører forebyggelse og bekæmpelse af:
  • luftforurenende stoffer og de respektive specifikke belastninger
  • emissioner til vand og de respektive specifikke belastninger
  • forurening af jordbunden og de respektive specifikke belastninger og
  • problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer.
• Ud over ESRS 2 MDR-T kan virksomheden angive, om økologiske tærskler (f.eks. biosfærens integritet, stratosfærisk ozonnedbrydning, atmosfærisk aerosolbelastning, udpining af jorden, havforsuring) og enhedsspecifikke allokeringer blev taget i betragtning ved fastsættelsen af mål. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden angive:
  • de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler
  • hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og
  • hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden.
• Virksomheden skal som en del af de kontekstuelle oplysninger angive, om de mål, den har fastsat og fremlagt, er obligatoriske (krævet ifølge lovgivning) eller frivillige.

Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord



• Virksomheden skal offentliggøre de forurenende stoffer, som den udleder gennem sine egne aktiviteter, samt den mikroplast, den genererer eller anvender.
• Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de emissioner, som virksomheden genererer til luft, vand og jord i forbindelse med sine egne aktiviteter, og af dens produktion og anvendelse af mikroplast.
• Virksomheden skal offentliggøre mængden af:
  • hvert forurenende stof, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006[1] (europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer “E-PRTR-forordningen”), der udledes i luft, vand og jord, med undtagelse af emissioner af drivhusgasser, der offentliggøres i overensstemmelse med ESRS E1 Klimaændringer[2]
  • mikroplast, der genereres eller anvendes af virksomheden.
• De mængder, der er omhandlet i punkt 28, skal være konsoliderede mængder, herunder emissionerne fra de anlæg, som virksomheden har finansiel kontrol over, og dem, som den har driftskontrol over. Konsolideringen omfatter kun emissioner fra anlæg, for hvilke den gældende tærskelværdi i bilag II til forordning (EF) nr. 166/2006 er overskredet.
• Virksomheden skal sætte sin offentliggørelse i en sammenhæng og beskrive:
  • ændringerne over tid
  • målemetoderne og
  • processen/processerne til indsamling af data til forureningsrelateret regnskab og rapportering, herunder den type data, der er behov for, og informationskilderne.
• Hvis der vælges en ringere metode end direkte måling af emissioner til kvantificering af emissioner, skal virksomheden redegøre for årsagerne til valget af denne ringere metode. Hvis virksomheden anvender estimater, skal den offentliggøre den standard, sektorundersøgelse eller de kilder, som danner grundlag for dets estimater, samt den mulige grad af usikkerhed og omfanget af estimater, der afspejler måleusikkerheden.

Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer

---

• Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om produktion, anvendelse, distribution, markedsføring og import/eksport af problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer i sig selv, i blandinger eller i artikler.
• Formålet med dette oplysningskrav er at muliggøre en forståelse af virksomhedens indvirkning på sundhed og miljø gennem problematiske stoffer og gennem særligt problematiske stoffer i sig selv. Det skal også gøre det muligt at forstå virksomhedens væsentlige risici og muligheder, herunder eksponering for disse stoffer og risici som følge af ændringer i lovgivningen.
• De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 32, skal omfatte de samlede mængder problematiske stoffer, der genereres eller anvendes under produktionen, eller som indkøbes, og de samlede mængder problematiske stoffer, der forlader virksomhedens anlæg som emissioner, som produkter eller som en del af produkter eller tjenesteydelser, der er opdelt i hovedfareklasser for problematiske stoffer.
• Virksomheden skal særskilt fremlægge oplysninger om særligt problematiske stoffer.

Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle konsekvenser af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder



• Virksomheden skal offentliggøre de forventede finansielle virkninger af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder.
• De oplysninger, der kræves i punkt 36, supplerer oplysningerne om aktuelle finansielle virkninger på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d).
• Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af:
  • forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af forureningsrelaterede virkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt.
  • forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
• Oplysningerne skal omfatte:
  • en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden forureningsrelaterede foranstaltninger tages i betragtning, eller, hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika)
  • en beskrivelse af de virkninger, der er taget i betragtning, de dermed forbundne virkninger og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed og
  • de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.
• De oplysninger, der gives i henhold til punkt 38, litra a), skal omfatte:
  • andelen af nettoindtægter fra produkter og tjenester, der er eller indeholder problematiske stoffer, og andelen af nettoindtægter fra produkter og tjenester, der er eller indeholder særligt problematiske stoffer
  • drifts- og kapitaludgifter afholdt i rapporteringsperioden i forbindelse med større hændelser og deponeringer
  • bestemmelserne om omkostninger til miljøbeskyttelse og afhjælpning, f.eks. til retablering af forurenede produktionssteder, genopdyrkning af deponeringsanlæg, fjernelse af miljøforurening på eksisterende produktions- eller oplagringssteder og lignende foranstaltninger.
• Virksomheden skal offentliggøre alle relevante kontekstuelle oplysninger, herunder en beskrivelse af væsentlige hændelser og deponeringer, hvor forurening har haft negative virkninger på miljøet og/eller forventes at få negative virkninger for virksomhedens pengestrømme, finansielle stilling og finansielle resultater med kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter.

Tillæg A: Anvendelseskrav



Dette tillæg er en integreret del af ESRS E2. Det støtter anvendelsen af oplysningskravene i denne standard og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder



1. Ved gennemførelsen af en væsentlighedsvurdering af miljømæssige underemner skal virksomheden vurdere væsentligheden af forurening i sine egne aktiviteter og sin opstrøms og nedstrøms værdikæde og kan tage hensyn til de fire nedenfor anførte faser, også kendt som LEAP-tilgangen:
   1. Fase 1: lokalisere, hvor grænsefladen med naturen findes i egne operationer og i dens opstrøms og nedstrøms værdikæde
   2. Fase 2: evaluere de forureningsrelaterede afhængighedsforhold og virkninger
   3. Fase 3: vurdere de væsentlige risici og muligheder og
   1. Fase 4: udarbejde og rapportere resultaterne af væsentlighedsvurderingen.
2. Væsentlighedsvurderingen for ESRS E2 svarer til de første tre faser af denne LEAP-tilgang. Fjerde fase omhandler resultatet af processen.
3. Processen til vurdering af væsentligheden af virkninger, afhængighedsforhold, risici og muligheder skal tage hensyn til bestemmelserne i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder og IRO-2 Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring.
4. De underemner, der er omfattet af væsentlighedsvurderingen under ESRS E2, omfatter:
5. forurening af luft, vand og jord (undtagen drivhusgasemissioner og affald), mikroplast og problematiske stoffer
6. afhængighed af økosystemtjenester, der bidrager til at afbøde forureningsrelaterede virkninger.
7. I fase1, for at lokalisere, hvor grænsefladen med naturen findes i egne aktiviteter og i dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, kan virksomheden tage hensyn til:
8. stedet for direkte aktiver og operationer og relaterede aktiviteter opstrøms og nedstrøms i hele værdikæden
9. de steder, hvor emissioner af vand-, jord– og luftforurenende stoffer finder sted og
10. de sektorer eller forretningsenheder, der er knyttet til disse emissioner eller til produktion, anvendelse, distribution, markedsføring og import/eksport af mikroplast, problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer i sig selv, i blandinger eller i artikler.
11. Fase 2 omhandler evalueringen af virksomhedens virkninger og afhængighedsforhold for hvert væsentligt produktionssted eller hver væsentlig sektor/forretningsenhed, herunder ved at vurdere alvorsgraden af og sandsynligheden for virkninger på miljøet og menneskers sundhed.
12. I fase 3 kan virksomheden for at vurdere sine væsentlige risici og muligheder på grundlag af resultaterne af fase 1 og 2:
13. indkredse omstillingsrisici og -muligheder i dens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde ved hjælp af kategorierne:
    1. politik og lovgivning: f.eks. indførelse af regulering, eksponering for sanktioner og retssager (f.eks. forsømmelighed over for økosystemer), øgede rapporteringsforpligtelser,
    2. teknologi: f.eks. substitution af produkter eller tjenesteydelser med produkter eller tjenester med en lavere virkning, omstilling væk fra problematiske stoffer,
    3. markedet: f.eks. omlægning af udbud, efterspørgsel og finansiering, volatilitet eller øgede omkostninger for visse stoffer, og
    1. omdømme: f.eks. ændrede samfunds-, kunde- eller lokalsamfundsopfattelser som følge af en organisations rolle i forebyggelse og bekæmpelse af forurening
14. identificere fysiske risici, f.eks. pludselig afbrydelse af adgangen til rent vand, syreregn eller andre forureningshændelser, der sandsynligvis vil føre til eller har ført til forurening med efterfølgende virkninger på miljøet og samfundet
15. identificere muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening kategoriseret ved:
    1. ressourceeffektivitet reducere mængden af anvendte stoffer eller forbedre effektiviteten af produktionsprocessen for at minimere virkningerne
    2. markeder: f.eks. diversificering af forretningsaktiviteter
    3. finansiering: f.eks. adgang til grønne fonde, obligationer eller lån
    4. modstandsdygtighed: f.eks. diversificering af de anvendte stoffer og begrænsning af emissioner gennem innovation eller teknologi og
    1. omdømme: positive relationer til interessenter som et resultat af en proaktiv holdning til risikostyring.
16. Med henblik på at vurdere væsentligheden kan virksomheden tage hensyn til Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 om anvendelse af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.
17. Når virksomheden fremlægger oplysninger om resultatet af sin væsentlighedsvurdering, skal den tage hensyn til:
18. en liste over steder, hvor forurening er et væsentligt problem for virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde og
19. en liste over forretningsaktiviteter i forbindelse med væsentlige forureningspåvirkninger, -risici og -muligheder.

 

Oplysningskrav E2-1 — Politikker vedrørende forurening



1. De politikker, der er beskrevet under dette oplysningskrav, kan integreres i bredere miljø- eller bæredygtighedspolitikker, der dækker forskellige underemner.
2. Beskrivelsen af politikkerne skal omfatte oplysninger om de(t) forurenende stof(fer), der er omfattet.
3. Når virksomheden offentliggør oplysninger i henhold til punkt 11, kan den medtage kontekstuelle oplysninger om forholdet mellem dens gennemførte politikker og om, hvordan de kan bidrage til EU’s handlingsplan “Mod en nulforurening for luft, vand og jord” med f.eks. elementer om:
4. hvordan den påvirkes eller kan blive påvirket af målene og foranstaltningerne i EU’s handlingsplan og revisionen af eksisterende direktiver (f.eks. direktivet om industrielle emissioner)
5. hvordan den agter at reducere sit forureningsfodaftryk for at bidrage til disse mål.

Oplysningskrav E2-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening



1. Hvis foranstaltningerne omfatter forpligtelser i opstrøms eller nedstrøms led i værdikæden, skal virksomheden give oplysninger om de typer af foranstaltninger, der afspejler disse forpligtelser.
2. Når der overvejes ressourcer, kan eksempler på driftsudgifter være investeringer i forskning og udvikling med henblik på at innovere og udvikle sikre og bæredygtige alternativer til anvendelsen af problematiske stoffer eller til at reducere emissionerne i en produktionsproces.
3. Hvis det er relevant for at nå sine forureningsrelaterede politikmålsætninger og mål, kan virksomheden fremlægge oplysninger om handlingsplaner på produktionsstedsniveau.

Parametre og mål

Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening



1. Hvis virksomheden henviser til økologiske tærskler ved fastsættelsen af mål, kan den henvise til vejledningen fra netværket for videnskabeligt baserede mål (SBTN) i deres foreløbige vejledning (Initial Guidance for Business, september 2020) eller enhver anden vejledning med en videnskabeligt anerkendt metode, der gør det muligt at fastsætte videnskabeligt baserede mål ved at identificere økologiske tærskler og, hvis det er relevant, enhedsspecifikke allokeringer. Økologiske tærskler kan være lokale, nationale og/eller globale.
2. Virksomheden kan angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med kriterierne for væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852. Hvis kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH) for forebyggelse og bekæmpelse af forurening som defineret i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 ikke er opfyldt, kan virksomheden angive, om målet afhjælper mangler i forbindelse med disse DNSH-kriterier.
3. Hvis det er relevant for at støtte de politikker, den har vedtaget, kan virksomheden fremlægge oplysninger om de mål, der er fastsat på produktionsstedsniveau.
4. Målene kan omfatte virksomhedens egne aktiviteter og/eller værdikæden.

Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord



1. De oplysninger, der skal gives om mikroplast i henhold til punkt 28, litra b), skal omfatte mikroplast, der er genereret eller anvendt under produktionsprocesser, eller som indkøbes, og som forlader virksomhedens anlæg som emissioner, som produkter eller som en del af produkter eller tjenesteydelser. Mikroplast kan fremstilles utilsigtet, når større stykker plast som f.eks. bildæk eller syntetiske tekstiler slides eller bevidst fremstilles og tilsættes til produkter til særlige formål (f.eks. eksfolierende perler i ansigts- eller bodyscrubs).
2. Mængden af forurenende stoffer skal angives i passende masseenheder, f.eks. ton eller kilogram.
3. De oplysninger, der kræves i henhold til dette oplysningskrav, skal gives på den rapporterende virksomheds niveau. Virksomheden kan dog offentliggøre yderligere oplysninger, herunder oplysninger på produktionsstedsniveau, eller en opdeling af dens emissioner efter kildetype, sektor eller geografisk område.
4. Når virksomheden giver kontekstuelle oplysninger om emissionerne, kan den overveje:
5. de lokale luftkvalitetsindekser (AQI) for det område, hvor virksomhedens luftforurening forekommer
6. urbaniseringsgraden (DEGURBA)[3] for det område, hvor luftforurening forekommer og
7. virksomhedens procentdel af de samlede emissioner af forurenende stoffer til vand og jord, der forekommer i områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress
8. De oplysninger, der gives i henhold til dette oplysningskrav, kan henvise til oplysninger, som virksomheden allerede er forpligtet til at rapportere i henhold til anden gældende lovgivning (dvs. IED, E-PRTR osv.).
9. Hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EF om industrielle emissioner (IED)[4] og relevante referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter), uanset om aktiviteten finder sted inden for Den Europæiske Union eller ej, kan virksomheden offentliggøre følgende yderligere oplysninger:
10. en liste over installationer, der drives af virksomheden, og som er omfattet af IED- og EU-BAT-konklusionerne
11. en liste over eventuelle tilfælde af manglende overholdelse eller håndhævelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelse i tilfælde af brud på godkendelsesvilkårene
12. den faktiske præstation som angivet i EU’s BAT-konklusioner for industriinstallationer og sammenligning af virksomhedens miljøpræstationer med “emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik” (BAT-AEL) som beskrevet i EU’s BAT-konklusioner
13. virksomhedens faktiske præstation i forhold til de “miljøpræstationsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik” (BAT-AEPL’er), forudsat at de finder anvendelse på sektoren og installationen og
14. en liste over eventuelle overholdelsesplaner eller undtagelser, der er indrømmet af kompetente myndigheder i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv 2010/75/EF, og som er forbundet med gennemførelsen af BAT-AEL’er.

Metoder

1. Når virksomheden fremlægger oplysninger om forurenende stoffer, skal den tage hensyn til metoder til kvantificering i følgende prioritetsrækkefølge:
2. direkte måling af emissioner, spildevand eller anden forurening ved hjælp af anerkendte systemer til kontinuerlig overvågning (f.eks. automatiske målesystemer (AMS))
3. periodiske målinger
4. beregning baseret på produktionsstedspecifikke data
5. beregning baseret på offentliggjorte forureningsfaktorer og
6. skøn.

1. Med hensyn til offentliggørelsen af de metoder, der kræves i henhold til punkt 30, skal virksomheden tage hensyn til:
2. om overvågningen udføres i overensstemmelse med EU’s BREF-standarder eller et andet relevant referencebenchmark og
3. om og hvordan kalibreringstestene af det automatiske målesystem blev gennemført, og om der blev sørget for, at uafhængige laboratorier kontrollerede periodiske målinger.

Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer



Liste over stoffer, der skal tages i betragtning

1. For at oplysningerne skal være fuldstændige, skal stoffer i virksomhedens egne aktiviteter og indkøbte stoffer medtages (f.eks. indlejret i ingredienser, halvfabrikata eller det endelige produkt).
2. Mængden af forurenende stoffer skal angives i masseenheder, f.eks. ton eller kilogram eller andre masseenheder, der er relevante for mængden og typen af udledte forurenende stoffer.

Kontekstspecifikke oplysninger

1. De oplysninger, der gives i henhold til dette oplysningskrav, kan henvise til oplysninger, som virksomheden allerede er forpligtet til at rapportere i henhold til anden gældende lovgivning (dvs. direktiv 2010/75/EF, forordning (EF) nr. 166/2006, E-PRTR osv.).

Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle konsekvenser af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder



1. Drifts- og kapitaludgifterne i forbindelse med hændelser og deponeringer kan f.eks. omfatte:
2. omkostninger til fjernelse og afhjælpning af den respektive forurening af luft, vand og jord, herunder miljøbeskyttelse
3. udgifter til skadeserstatning, herunder betaling af bøder og sanktioner pålagt af tilsynsmyndigheder eller statslige myndigheder.
4. Hændelser kan f.eks. omfatte produktionsafbrydelser, uanset om de skyldes forsyningskæden og/eller egne aktiviteter, som førte til forurening.
5. Virksomheden kan medtage en vurdering af sine tilknyttede produkter og tjenesteydelser, der er udsat for risiko på kort, mellemlang og lang sigt, og forklare, hvordan disse defineres, hvordan de finansielle beløb anslås, og hvilke kritiske antagelser der er lagt til grund.
6. Kvantificeringen af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi i henhold til punkt 38, litra a), kan være et enkelt beløb eller et interval.

---

[1]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 033 af 4.2.2006, s. 1).

[2] Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, idet de stammer fra: a) en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 2 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer (“Emissioner af luftforurenende stoffer”), b) indikator nr. 8 i skema 1 i bilag I (“Udledning til vand), c) indikator nr. 1 i skema 2 i bilag I (“Emissioner af uorganiske forurenende stoffer”) og d) indikator nr. 3 i skema 2 i bilag I (“Emissioner af ozonnedbrydende stoffer”).

[3] Ifølge Eurostat er graden af urbanisering (DEGURBA) en klassifikation, der angiver et områdes karakter. På grundlag af den andel af lokalbefolkningen, der bor i bymæssige klynger og bycentre, klassificeres lokale administrative enheder (eller kommuner) i tre typer områder: i) Byer (tætbefolkede områder), ii) byer og forstæder (mellemliggende tætbefolkede områder) og iii) landdistrikter (tyndt befolkede områder).

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).