Erhvervsstyrelsen gennemfører en række demonstrationsprojekter for at undersøge, hvordan man kan øge automatiseringen af virksomheders bæredygtighedsdokumentation, så de lettere kan indsamle, behandle og dele data om bæredygtighed med hinanden.
Danske virksomheder oplever i stigende grad efterspørgsel på information og dokumentation om bæredygtighed. Særligt indsamlingen og håndteringen af disse data kan medføre forholdsvist store administrative byrder for virksomhederne.
Derfor sætter Erhvervsstyrelsen fokus på, hvordan virksomheder lettere kan imødekomme efterspørgslen efter bæredygtighedsdata via øget standardisering, digitalisering og automatisering af bæredygtighedsdata.
Der arbejdes blandt andet på at undersøge og demonstrere,
- hvordan opgørelsen af klimaregnskaber kan automatiseres, fx gennem standardiserede datafelter i e-faktura
- hvordan delingen af de mest typiske oplysninger, som virksomheder kan indhente fra deres samarbejdspartnere via den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering (VSME), kan lettes.
Læs mere om initiativet inden for automatisk bæredygtighedsrapportering