Ecodesign-reglerne er trådt i kraft
Ecodesign-forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter er trådt i kraft. Forordningen omfatter næsten alle type varer, der sælges i EU.
Ecodesign-forordningen forkortes som ESPR, der står for “Ecodesign for Sustainable Products Regulation”. Forordningen sætter minimumsbetingelser for energi- og miljøkrav til produkter solgt i EU. Den har til formål at motivere virksomheder til at indtænke bæredygtighed i produkters designfase og dermed reducere produkters samlede miljø- og klimapåvirkning.
Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter trådte i kraft den 18. juli 2024 og er en del af EUs grønne pagt (Green deal).
Produkter og den måde, vi bruger dem på, har en betydelig indvirkning på miljøet. Forbruget i EU er en væsentlig årsag til klimaforandringer og forurening.
Formålet med reglerne
Forordningen fastsætter krav med henblik på at sikre, at produkter holder længere, er lettere at reparere og genanvende, indeholder færre problematiske kemikalier og flere genanvendte materialer og er mere energi- og ressourceeffektive. Dette kan betyde lavere omkostninger og mindre besvær for forbrugerne.
Regler vil blive indført gradvist for individuelle produktgrupper. Reglerne vil blive skræddersyet til de specifikke grupper. For eksempel vil reglerne for smartphones, sko eller dæk ikke være ens.
Produkter omfattet af reglerne
Forordningen sætter krav om "miljøvenligt design" for næsten alle produktgrupper, der sælges på det europæiske marked med undtagelse af motorkøretøjer, fødevarer, foder, dyr og medicin. De specifikke produktkrav for hver produktgruppe fastsættes af EU-Kommissionen og vil blive implementeret gradvist frem mod 2030.
Eksempel på produkter der er omfattet:
- Tekstil, herunder tøj og sko
- Legetøj
- Møbler
- Hvidevarer, batterier og andre elektriske produkter
- Vaske- og rengøringsmidler
- Jern, stål og aluminium
- Maling og kemikalier
Kravene til miljøvenligt design
De konkrete produktkrav til miljøvenligt design fastsættes af EU-Kommissionen.
Krav til produktets ydeevne indebærer, at der skal fremsættes krav til specifikke produktparametre, der forbedrer produktets holdbarhed, genanvendelighed, energiforbrug m.v., hvis disse er relevante for den pågældende produktgruppe. Som eksempel herpå kan nævnes krav om minimums- eller maksimums-niveau for energiforbruget i produktionsfasen eller mængden af et givet materiale, der indgår i produktet.
Herudover skal Kommissionen fastsætte oplysningskrav til produkterne, der som minimum skal omfatte krav vedrørende digitalt produktpas og oplysning om problematiske stoffer.
Digitalt produktpas
Med forordningen indføres et digitalt produktpas for alle produkter, der er omfattet af ESPR. Produktpasset vil være et scanbart mærke på produkter, der giver nem adgang til oplysninger om produktets bæredygtighed.
Passet stilles til rådighed for alle aktører i produkters værdikæde. Produktpasset er en teknisk løsning til at dokumentere digitale bæredygtighedsdata af fysiske produkters livscyklus og giver mulighed for at verificere, styre og synliggøre produkters bæredygtighed i praksis.
Produktpasset har til formål at give forbrugere og virksomheder mulighed for at foretage bedre bæredygtige valg, når de handler samt understøtte reparatørers eller genvindingsvirksomheders adgang til relevante produktoplysninger.
Oplysningerne i produktpasset afhænger af det specifikke produkt, men vil bl.a. omfatte information om produktets ydeevne, herunder holdbarhed og genanvendelighed, tilstedeværelsen af kemiske stoffer, energiforbrug og energieffektivitet samt indhold af genanvendt materiale m.v. Herudover er det et krav, at produktet giver information om producenten og importøren.
Forbud mod destruktion af usolgte varer
Forordningen indeholder også nye regler for at sætte en stopper for at destruere usolgte forbrugerprodukter. Der indføres et direkte forbud mod destruktion af usolgte tekstiler og fodtøj. Andre sektorer kan også blive omfattet af forbuddet, hvis EU skønner det er nødvendigt.
Mikrovirksomheder og småvirksomheder er ikke omfattet af reglerne, mens forbuddet først vil gælde for mellemstore virksomheder fra 2030.
Hvis store virksomheder destruerer usolgte produkter, skal de informere offentligheden om hvor mange og hvorfor.
Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
Forordningen indfører en væsentlig administrativ byrde for virksomheder, hvoraf særligt små og mellemstore virksomheder bliver hårdest ramt. Kommissionen vil inkludere digitale værktøjer og retningslinjer, der er tilpasset SMV'ers behov i de relevante produktsektorer. Det skal hjælpe virksomhederne med at overholde forordningen ved at lette den administrative byrde. Herudover skal medlemsstaterne træffe de passende foranstaltninger for at hjælpe SMV'er med at leve op til de miljøvenlige designkrav. Hjælpen kan omfatte finansiel støtte, adgang til finansiering, uddannelse af personale samt teknisk assistance.