CSRD om bæredygtighedsrapportering indført i dansk lov

Den 2. maj 2024 vedtog Folketinget lovforslag L 107, der implementerer EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), i dansk lovgivning.

Bæredygtighedsrapporteringen skal indeholde en række obligatoriske oplysninger, fx beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål samt muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, virksomhedens tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, samt virksomhedens ledelses rolle i forhold til bæredygtighedsspørgsmål.

Desuden skal bæredygtighedsrapporteringen omfatte oplysninger i henhold til en række emner inden for miljø og klima forhold (environmental), sociale forhold (social) og ledelsesmæssige forhold (governance), som af virksomheden er fundet væsentlige at rapportere på.

Afgørelsen af hvad der er væsentligt for virksomheden at omfatte at sin bæredygtighedsrapportering, afgøres ved en såkaldt "dobbelt væsentlighedsvurdering". Den dobbelte væsentlighedsvurdering består grundlæggende af to elementer - virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål (finansiel væsentlighed), og bæredygtighedsspørgsmåls indvirkning på virksomheden (impact væsentlighed).

De specifikke oplysninger, som skal indeholdes i bæredygtighedsrapporteringen både for så vidt angår obligatoriske oplysninger og oplysninger, som er fundet væsentlige at medtage, er nærmere fastlagt i de bæredygtighedsstandarderne ESRS (European Sustainability Reporting Standards).

Rapporteringen skal derudover ikke kun indeholde oplysninger om virksomhedens egne forhold, men også oplysninger om virksomhedens værdikæde.

Formålet med bæredygtighedsrapporteringen

Formålet med bæredygtighedsdirektivet er at forbedre virksomheders bæredygtighedsrapportering for derigennem bedre at udnytte potentialet i at få virksomhederne i det europæiske indre marked til at bidrage til opnåelse af målene i den grønne europæiske pagt og FN’s Verdensmål.

Bæredygtighedsdirektivet skal desuden understøtte EU’s arbejde med bæredygtig finansiering ved at sikre, at investorer, långivere som for eksempel finansielle virksomheder m.v. kan få adgang til relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om bæredygtighed.

Bæredygtighedsrapporteringen omfatter detaljerede krav til virksomhedernes rapportering om menneske- og arbejdstagerrettigheder og andre sociale forhold, ledelsesmæssige forhold samt klima og miljø. De omfattede virksomheder skal offentliggøre væsentligt udvidede og standardiserede oplysninger om en række bæredygtighedsforhold i forhold til de krav, som virksomhederne i dag er underlagt efter direktivet for ikke-finansiel rapportering. Desuden skal revisor fremover afgive en erklæring om bæredygtighedsrapporteringen med begrænset sikkerhed.

Formålet med loven

Formålet med loven er at styrke rammerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen i årsrapporten. Arbejdet med bæredygtighedsrapportering vurderes at være helt centralt for erhvervslivets arbejde med den grønne omstilling. Det er centralt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver både troværdig og anvendelig for regnskabsbrugerne.

For at finansiering og investeringer kan blive målrettet reelt bæredygtige virksomheder og projekter, er det nødvendigt, at bæredygtige virksomheder kan identificeres på baggrund af specifikke data, så kapital og efterspørgsel kan rettes mod disse virksomheder. Samtidig giver standardiseret bæredygtighedsdata øgede muligheder for at gøre op med greenwashing, for at sammenligne virksomheder på tværs ift. bæredygtighed og give virksomheder, der går forrest, en konkurrencefordel.

Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter med den foreslåede bæredygtighedsrapportering bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de mest bæredygtige virksomheder. Det vil også indebære, at de virksomheder, der ikke er bæredygtige eller ikke kan vise det, kan blive udfordret på adgang til finansiering og efterspørgsel efter deres varer.

Kravene til bæredygtighedsrapportering vil med loven medføre væsentlige ændringer i omfang, form, detaljeringsgrad og måden, hvorpå bæredygtighedsoplysningerne skal offentliggøres. De nye krav adskiller sig væsentligt fra den praksis, der findes i dag, hvor der er meget få krav til selve udformningen og offentliggørelsen af bæredygtighedsrapporteringen.

Årsregnskabslovens § 99 a efter den ny lov

Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation.

Oplysninger skal omfatte følgende:

  1. En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder
    1. virksomhedens forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål,
    2. virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,
    3. virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings- og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet, og hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter,
    4. hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
    5. hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.
  2. En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation.
  3. En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende bistand på dette område.
  4. En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
  5. Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse.
  6. En beskrivelse af
    1. due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og hvor det er relevant i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure,
    2. de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, og
    3. eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden, for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af sådanne tiltag.
  7. En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici.
  8. Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7.

Ovenstående oplysninger skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant.

Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen.

Oplysninger skal, hvor det er relevant, indeholde virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Oplysninger skal desuden indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, og beløb, der er anført i årsregnskabet.

Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter ÅRL § 99 a, stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister.

Ikrafttræden

Loven træder i kraft den 1. juni 2024, men får virkning med tilbagevirkende kraft på de virksomheder, som vil skulle rapportere for regnskabsåret, der begyndte den 1. januar 2024 eller senere.

Lovforslag L 107 som vedtaget findes her (pdf).

Share

Tilmeld dig vore nyhedsbrev!

Hold dig opdateret om ESG og bæredygtighed!