Forenklede ESRS gør ESG-rapporteringen mere effektiv
Europa-Kommissionen har vedtaget reviderede ESRS-standarder, som gør kravene til bæredygtighedsrapportering kortere, tydeligere og mere fleksible.
Antallet af obligatoriske datapunkter reduceres med mere end 60%, mens det samlede antal datapunkter reduceres med mere end 70% sammenlignet med de oprindelige standarder. Ændringerne forventes at reducere omkostningerne til rapportering med mere end 30% pr. virksomhed.
Formålet er at sikre, at virksomheder fortsat rapporterer væsentlige oplysninger om miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse – men uden at bruge ressourcer på oplysninger, der ikke har væsentlig betydning for virksomhedens aktiviteter eller interessenter.
De forenklede standarder kan derfor gøre ESG-rapporteringen mere proportional og lettere at integrere i virksomhedens eksisterende økonomi-, risiko- og ledelsesrapportering.
Hvornår træder ESRS-standarderne i kraft?
De forenklede standarder træder officielt i kraft den 10. november 2026.
For regnskabsåret 2027: brug af det reviderede ESRS er obligatorisk.
For regnskabsåret 2026: virksomheder har tre muligheder:
- Brug af det "gamle" ESRS (inkl. "quick fixes")
- Bruge de "gamle" ESRS + ved at bruge nogle af "reliefferne" fra det forenklede ESRS
- Brug af de forenklede ESRS-standarder
Links til de nye standarder
Link til forenklede ESRS-standarder på dansk i html
Link til pdf med de forenklede ESRS-standarder på dansk
Link til forenklede ESRS-standarder på alle sprog på EUR-Lex
Hvorfor det er relevant for din virksomhed
De reviderede ESRS-standarder kan give virksomheden:
- Lavere omkostninger til dataindsamling, dokumentation og rapportering.
- Mindre tidsforbrug for økonomi-, HR-, compliance- og bæredygtighedsfunktioner.
- Færre datapunkter at indsamle og kontrollere.
- En mere overskuelig rapporteringsproces med fokus på væsentlige forhold.
- Bedre mulighed for at genbruge ESG-data i dialogen med kunder, banker, investorer og samarbejdspartnere.
- Lavere risiko for dobbeltarbejde og unødvendige rapporteringskrav.
For virksomheder, der allerede arbejder med ESRS, kan ændringerne betyde, at eksisterende processer, datamodeller og rapporteringsværktøjer bør gennemgås og tilpasses.
Hvad kan din virksomhed gøre nu?
- Afklar, om virksomheden er omfattet af de obligatoriske CSRD- og ESRS-krav.
- Kortlæg, hvilke ESG-data virksomheden allerede indsamler.
- Sammenhold den nuværende datamodel med de reviderede ESRS-krav.
- Fjern eller nedprioritér data, som ikke længere er relevante eller nødvendige.
- Fastlæg ansvar for ESG-data i økonomi, HR, drift, indkøb og ledelse.
- Dokumentér datakilder, beregningsmetoder og interne kontroller.
- Vurder, om ESG-rapporteringen kan integreres bedre i virksomhedens almindelige ledelsesrapportering.
- Følg den videre implementering og det tilhørende vejledningsmateriale fra EFRAG og Europa-Kommissionen.
- Har du brug for hjælp til ESG-rapportering?
Jeg hjælper virksomheder med at skabe en praktisk, omkostningseffektiv og dokumenteret ESG-rapportering.
Kontakt Flemming L. Bach på flemming@esg-danmark.dk.
