Nye regelforenklinger er på vej: Færre virksomheder bliver omfattet af CSRD, og kravet om redegørelse for samfundsansvar foreslås fjernet fra 2026.
Erhvervsstyrelsen har den 2. juli 2026 sendt et lovforslag i høring, som implementerer EU’s Omnibuspakke 1 og reducerer omfanget af bæredygtighedsrapportering i Danmark.
Den væsentligste ændring er en markant indsnævring af, hvilke virksomheder der bliver omfattet af CSRD/ESRS. Fremover gælder kravene kun for virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår har mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 3.530 mio. kr.
Samtidig foreslås kravet om redegørelse for samfundsansvar ophævet fra regnskabsåret 2026. Det betyder, at mange virksomheder, som hidtil har rapporteret efter årsregnskabsloven § 99 a/b, fremover ikke længere vil være forpligtet.
Hvad bør virksomheder gøre nu?
Selvom kravene lempes, er ESG ikke på vej ud af agendaen. Banker, investorer og større kunder vil fortsat efterspørge dokumentation og data. Derfor bør virksomheder:
- Vurdere om de fortsat bliver omfattet af CSRD
- Tage stilling til ambitionsniveau for frivillig ESG-rapportering
- Sikre, at eksisterende data og processer ikke går tabt
- Overveje, hvordan ESG kan bruges strategisk – ikke kun til compliance
Lovforslaget forventes at reducere de administrative byrder, men stiller samtidig større krav til virksomhedens egne prioriteringer.
Høringsfristen er den 20. august 2026.
