For første gang har en dansk virksomhed fået en dom for greenwashing i en straffesag

Retten Kolding har givet livsstilsbrandet AYA&IDA en bøde på 140.000 kroner for at markedsføre deres produkter som mere miljøvenlige, end de kunne dokumentere. Dommen er principiel og afgørende, lyder det.

Virksomheden AYA&IDA ApS har "vildledt" forbrugerne med udsagn om miljø og bæredygtighed i deres markedsføring.

Derfor skal selskabet betale en bøde på 140.000 kroner, har Retten i Kolding afgjort. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Sagen er den første afgjorte straffesag ved domstolene om markedsføring af produkter med bæredygtighedsudsagn.

AYA&IDA sælger blandt andet drikkeflasker af rustfrit stål.

I årene 2021-2024 har virksomheden markedsført sine produkter med udsagn som ”den bæredygtige drikkeflaske”, ”bæredygtige hverdagsprodukter” og “AYA&IDAs produkter er sunde for dig og for vores planet”.

I november 2024 politianmeldte Forbrugerombudsmanden virksomheden for greenwashing.

"Med dommen slår retten fast, at virksomheder ikke må give udtryk for, at deres produkter er mere miljøvenlige, end de faktisk er. Og de skal kunne dokumentere deres påstande", siger Forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden

Læs Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring

Share

ESG Memo - Håndbog om ESG og bæredygtighed

ESG Memo er et Minileksikon over de mest anvendte udtryk og begreber inden for ESG og bæredygtighed. Bogen indledes med en oversigt over engelske forkortelser og betegnelser oversat til dansk. Dernæst gennemgås de enkelte udtryk og begreber på dansk med henvisninger til regler, fx CSRD, ESRS-standarder, VSME-standarden for små og mellemstore virksomheder mv. ESG Memo er et praktisk anvendeligt værktøj, der kan anvendes af alle, der beskæftiger sig med ESG og bæredygtighed.

Nyhedsbrev om ESG og bæredygtighed

Indtast din mailadresse nedenfor og klik på Tilmeld

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.